Log inSign up free
  • Home
  • Profile
  • Jobs
    • Applications
    • Career
    • Resume
    • Cover letters
  • Content
    • Posts
    • Media
  • Messages
  • Analytics
    • Overview
    • Pages
  • Portfolio
  • More tools
    • Hiring
  • Settings
All jobs
GAGML A/S logo

GML A/S

Odense

Relationsskabende og proaktiv programleder til logistisk IT og teknisk driftsunderstøttelse.

Vil du stå i spidsen for et dygtigt team af specialister og være med til at forme fremtidens logistiske IT- og automationsløsninger på Nyt OUH?

Med etableringen af Nyt OUH og udviklingen af nye logistik- og automationsløsninger skal der skabes et stærkt fundament for fremtidens forsyning, lagerstyring og interne transport. Logistikafdelingen spiller en central rolle i denne udvikling, og derfor søges en programleder til at videreføre og udvikle et højt specialiseret team af ingeniører, maskinmestre og IT-specialister samt understøtte teamets overgang fra projektorganisation til en fremtidig support- og forbedringsfunktion.

Du vil få en vigtig rolle i krydsfeltet mellem teknik og IT, mennesker og drift

Du overtager et kompetent og selvkørende specialistteam, hvor du bliver ansvarlig for at sætte retning, prioritere indsatser og skabe de relationer, der sikrer et stærkt samarbejde mellem teamet, Logistikafdelingens driftsorganisationer, OUH's øvrige funktioner og eksterne samarbejdspartnere.

Du får samtidig en central rolle i at sikre, at de teknologiske løsninger udvikles med afsæt i driftsorganisationernes behov, og at der skabes sammenhæng mellem projekt, implementering og den efterfølgende drift.

Du vil blandt andet få ansvar for at:

  • Stå i spidsen for et team af tekniske specialister bestående af ingeniører, maskinmestre og IT-specialister

  • Sikre fremdrift i teamets projekter og indsatser

  • Være med til at understøtte udviklingen af teamet fra projektorganisation til en fremtidig support- og forbedringsfunktion

  • Bidrage til udviklingen af de logistiske IT- og automationsløsninger på Nyt OUH

  • Skabe stærke relationer til Logistikafdelingens driftsorganisationer og sikre, at løsninger og behov hænger sammen

  • Bidrage til udvikling og opfølgning på serviceaftaler samt samarbejdet med eksterne leverandører.

  • Sikre fokus på driftssikkerhed, service og løbende forbedringer af de tekniske løsninger

Du er en brobygger med forståelse for teknik, drift og organisatorisk samspil

Du har en relevant uddannelse inden for f.eks. Supply Chain Management, logistik, IT, ingeniørvidenskab eller en anden teknisk eller procesorienteret disciplin. Samtidig har du erfaring fra en organisation, hvor komplekse tekniske løsninger, drift og samarbejde på tværs af fagområder er en naturlig del af hverdagen.

Det er ikke afgørende, om du kommer fra hospitalsverdenen, da du sagtens kan have opbygget din erfaring fra andre miljøer, hvor teknologi, drift og forretning mødes.

For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med ledelse eller koordinering af højt specialiserede medarbejdere.

  • Har forståelse for drift, support eller teknisk service, og gerne erfaring med service delivery, SLA-styring, leverandøropfølgning eller lignende driftsrelaterede discipliner.

  • Trives i samarbejdet med mange interessenter og forskellige fagligheder.

  • Har erfaring med projekter, forandringer eller implementering af tekniske løsninger.

  • Er god til at skabe overblik, struktur og retning i komplekse sammenhænge.

Som person skaber du følgeskab gennem tillid, faglig troværdighed og gode relationer. Du møder organisationen med nysgerrighed og ydmyghed, lytter før du handler og formår at samle mennesker omkring fælles mål.

Samtidig trives du i en rolle, hvor du både skal kunne understøtte et selvkørende specialistteam og bygge bro til driftsorganisationerne, så løsningerne skaber værdi i praksis. Du bevarer roen og overblikket, også når mange projekter, interesser og tekniske problemstillinger mødes.

OUH tilbyder:

En central nøglerolle
Du får en helt central rolle i at forme fremtidens driftssupport for nogle af sygehusets mest kritiske logistiske it- og automationssystemer.

Et meningsfuldt arbejde
Du og dit team er med til at sikre, at den logistiske understøttelse af de kliniske afdelinger fungerer sikkert og effektivt, så varer, udstyr og medicin når rettidigt og fejlfrit frem.

Store faglige udfordringer
Du arbejder i krydsfeltet mellem forandringsledelse, avanceret automation og komplekse IT-integrationer – i et miljø, hvor der stilles høje krav til både forsyningssikkerhed og driftssikkerhed.

Et ambitiøst ledelsesmiljø
Du bliver en del af en kompetent og fagligt stærk chefgruppe i Logistikafdelingen, hvor ledelse ses som et håndværk, der arbejdes målrettet med egen ledelsesudvikling, og hvor det at lede gennem andre ledere prioriteres.

Et godt arbejdsmiljø
Du får kolleger, som ”løfter i flok” og værdsætter en uformel og munter omgangsform med åben og ærlig dialog. Faglig kompetence, udvikling og samarbejde er omdrejningspunktet i hverdagen. Læs mere om afdelingen på
LinkedIn eller se præsentationsvideo.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger sandsynligvis Akademikere – chefkonsulent 33.01.1 eller HK Administrations- og IT-personale 32.01.1.

Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Din fysiske arbejdsplads bliver Odense Universitetshospital, og du refererer til afdelingschefen i Logistikafdelingen

Interesseret?

OUH samarbejder med GML A/S om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Martin Salling +45 31 33 82 29, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Pay
Not stated
Where
Odense · Syddanmark · DK
Work
Not stated
Type
Not stated
Posted
22 Oct, 2026
Apply on the original postingSign in to apply

Unverified board

more at GML A/S.

9 Jun, 2025

GML A/S

Franchisetager til 7-Eleven

GAGML A/S logo

    Hovedstaden, Hovedstaden, DK +4

    Salary not listed

    Details
    24 Feb, 2026

    GML A/S

    CS Accommodation A/S - Projektleder - Offshore- og maritime projekter

    GAGML A/S logo

      Esbjerg +2

      Salary not listed

      Details
      1 May, 2026

      GML A/S

      Projekteringsleder/Chef

      GAGML A/S logo

        Aarhus V +2

        Salary not listed

        Details

        similar roles.

        14 Oct, 2026

        Converge Insurance

        Underwriter, Digital Channel

        CIConverge Insurance logo
        • Full time
        • Remote

        $90k–110k/yr

        United States +1

        Details
        19 Oct, 2026

        Converge Insurance

        Renewal Underwriter

        CIConverge Insurance logo
        • Full time
        • Remote

        $85k–105k/yr

        United States

        Details
        26 Oct, 2026

        Competitive Range Solutions

        Warehouse Support Specialist

        CRCompetitive Range Solutions logo
        • Full time

        Ashburn, VA

        Full time

        Details
        2 Oct, 2026

        Competitive Range Solutions

        Subject Matter Expert (Classified Satellite System for Department of War)

        CRCompetitive Range Solutions logo
        • Full time
        • Senior level
        • Remote

        Fort Meade, MD

        Remote

        Details
        14 Oct, 2026

        Consolidated Bus Transit

        DOE Certified School Bus Driver - $5,000 Sign On Bonus

        CBConsolidated Bus Transit logo
        • Full time

        $24–41/yr

        BRONX, NY

        Details
        15 Oct, 2026

        Consolidated Bus Transit

        AC Technican (Brooklyn & Bronx)

        CBConsolidated Bus Transit logo
        • Full time

        $39.5k–68.6k/yr

        Bronx, NY

        Details